Spillestedet Harders
Under Himlen Sommer koncerter Live i Svendborg Harders

Under Himlen har fået vokseværk!

De unikke sommerkoncerter under den sydfynske aftenhimmel har fået vokseværk Det svendborgensiske Spillested Harders gentager succesen ’Under Himlen’, der udvider med flere koncertdage og endnu flere spændende artister. Samtidig er hele programmet nu offentliggjort.

I sommeren 2023 dannede den gamle gårdsplads på Spillestedet Harders, et af Svendborgs smukkeste åndehuller, ramme for et væld af koncerter under konceptet ’Harders Under Himlen’. Og igen i løbet af sommeren 2024, fra juni til sidst i august, præsenterer Harders en stor håndfuld unikke livekoncerter under den åbne sydfynske himmel. Ikke nok med at formatet gentages, så udvides både antallet af koncertdage og antallet af spændende artister og bands. Igen i år vil det være muligt at købe mad og lækre drikkevarer i  den velassorterede bar. Det handler nemlig i høj grad om at tilbyde den bedst mulige samlede pakke. Det skal være en helstøbt oplevelse, og det bliver det også, fortæller Jeppe Skjold, der er daglig leder på Harders.

– Med koncertformatet ’Harders under himlen’ har vi forsøgt at skabe en rar, fortættet og omfavnende stemning for vores koncertgæster. Vi har som altid nøje udvalgt artisterne, der står på scenen, men vi har også forsøgt at skræddersy aftenerne efter, hvad vi tror, gæsterne ønsker sig for at gøre aftenen komplet, siger han. For den daglige leder er det ikke svært at finde på gode argumenter for at tage til Harders Under Himlen: – Levende musik, god mad, en gedigen barmenu under stjernehimlen på en sommernat i Svendborg, med gode venner og/eller sin kæreste under armen. Det er da svært at takke nej til, siger Jeppe Skjold.

Helt unik for Sydfyn
De sidste fire år har der været koncerter under åben himmel i gården ved Harders, men for første gang i 2023 blev konceptet ’Under Himlen’ søsat og med utrolig god respons fra både gæster, frivillige og artister/bands. Sommeren 2023 bød på seks forskellige datoer med storslåede udendørs koncerter, men i år bliver det endnu vildere, fristes man til at sige. Harders udvider nemlig til hele ni datoer startende fra 22. juni. Nogle af datoerne vil endda være med tre artister på én aften.

Det er altså et format i vokseværk og rammerne omkring sommerkoncerterne er i konstant udvikling. Livemusik i den gamle brostensbelagte købmandsgård under den lyse sommerhimmel, giver en helt særlig og intim koncertoplevelse. En unik mulighed i sydfynsk regi, lyder det fra programchef Mads Stephensen.
– Harders Under Himlen har et format, som skiller sig ud fra alle andre større udendørs koncertformater i hele det sydfynske område. Musikken er hårdt og nøje udvalgt i tråd med den kunstneriske ideologi, som vi arbejder med til dagligt på Harders, om at ville noget med vores publikum, siger Mads Stephensen om programmet, der nu er helstøbt og senest offentliggjort med bandet I Got You On Tape, som får lov til at lukke og slukke for dette års ’Harders Under Himlen’. Der kan købes billetter til koncerterne på hjemmesiden harders.nu. Billetterne sælges alle enkeltvis og ikke som en samlet billet. Ved alle koncerter vil der være mulighed for at købe mad i gården, og der vil være bar med øl, vin og drinks.

Harders Under Himlen Sommer koncerter i gården svendborg live musik
Harders Under Himlen Sommer koncerter i gården svendborg live musik

Harders Under Himlen 2024

Er i klar til nye fantastiske koncertoplevelser i den smukke Harders Gård!?

Den gamle gårdsplads er et af Svendborgs smukkeste åndehuller. Og igen I løbet af sommeren 2024 præsenterer Spillestedet Harders en håndfuld unikke live koncerter under åben himmel. 

harders Under Himlen Svendborg sommer koncerter live

Drømme Under Himlen: Motivational Quotes – Anna Mose – Indians

Lørdag d. 22. Juni
KL. 20:00
Pris: 180 kr + gebyr

D. 22 juni, lader vi drømmende få frit løb, når vi præsentere 3 artister med høj kunstenerisk integritet. En aften hvor vi kigger helt ud i himlen og lader os inspirerer.

——————————————————————————————————————-

BliGlad Harders Under Himlen koncert i gården Svendborg Live musik

BliGlad – KÆRLIGHED TIL FOLKET

Lørdag d. 6. Juli
KL. 20:00
Pris: 240 kr + gebyr

BliGlad vender tilbage og spiller eneste Fyn show, Under Himlen d. 6. juli! Det bliver en dub/reggae fest der går over i historien!

——————————————————————————————————————-

Under himlen harders sommer koncerter svendborg

13.-Juli Hiphop Under Himlen
Lørdag. 13. Juli
KL: 20:00
Pris: 200 kr + Gebyr

Tre af nutidens mest interessant hiphop navne er klar til at ligge Under Himlen ned med benhård lyrik og sprøde beats!

——————————————————————————————————————-

Oh Land harders under himlen live koncert svendborg sommer 2024

Farverige Oh Land bringer sin magi til Harders Under Himlen.

Fredag d. 2. August
KL: 20:00
Pris: 300 kr + gebyr

Oh Land har placeret sig som et af landets mest elskede sangere. Hun har udgivet en række anmelderroste plader, har en hovedrolle på Den Kgl. Opera, og hun vender tilbage som x-factor dommer i den kommende sæson.

——————————————————————————————————————-

August Høyen harders under himlen live koncert svendborg sommer 2024

August Høyen er på vej mod stjernerne og vi glæder os til at se ham funkle Under Himlen.

Fredag d. 16. August
KL: 20:00
Pris: 200 kr + gebyr

Med bevægende singler og uden store armbevægelser har August Høyen på kort tid vundet et stort publikum. Med bookinger til blandt andet Roskilde Festival og Syd For Solen, P3’s Uundgåelige samt en debut-EP i ryggen drog August Høyen i efteråret 2023 på sin første og utroligt velbesøgte danmarksturné. Han følger i 2024 succesen op med sin første regulære festivalsommer.

——————————————————————————————————————-

GOSS harders under himlen live koncert svendborg sommer 2024

En landets mest dragende kunstnere GOSS vender “hjem” til Svendborg d. 17 August.

Lørdag d. 17. August
KL. 20:00
Pris: 200 kr + gebyr

GOSS er har for længst etapleret sig som en af landets stærkste livenavne, hvor du til koncerterne både får vildskab og skønhed, og en unik og dragende nærvær.

Efter succesen med førstesinglen ‘Catwalk’ fra sit kommende tredje album, der udkommer til marts, er Goss tilbage med ‘Naked Mind’. Goss har allerede opnået international anerkendelse siden sin EP ‘Healthcare’ i 2017 og har haft udsolgte koncerter, europæisk supportturné for Mura Masa og optrådt på store festivaler som Roskilde og Corona Capitol (Mexico).

——————————————————————————————————————-

Efterklang harders under himlen live koncert svendborg sommer 2024

Det legendariske live band Efterklang vil tage Harders på en eventyrlig musikalsk rejse.

Fredag d. 23. August
KL: 20:00
Pris: 270 kr + Gebyr

Uanset om der er tale om deres tidlige elektroniske post-rock Tripper fra 2004 eller deres senere field recording ekspedition i en spøgelsesby på Svalbard Piramida fra 2012, så udviser de danske eventyrlystne pop-ekperimentaister Efterklang inspirerende entusiasme med alt hvad de foretager sig.
Bandet, der består af de tre barndomsvenner Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg, dyrker en for evigt nysgerrig tilgang til deres musiske udtryk og band-identitet. Sideløbende med deres mange albums og projekter har Efterklang udviklet sig til et særligt stærkt og medrivende liveband. Deres koncerter er smukke og gribende, men også rå, energiske og bygget op omkring et stærkt fællesskab mellem publikum og band. Gå ikke glip af dette sublime live band, når Efterklang gæster gården på Harders d. 23 august.

——————————————————————————————————————-

Dreamers Circus harders under himlen august svendborg musik live koncert

Er der et mere ambitiøst og opfindsomt akustisk band i den nordiske musikalske sfære end Dreamers’ Circus?

Lørdag d. 24. August
KL: 20:00
Pris: 275 kr + Gebyr

Trioen blev dannet efter en live jam session i København for mere end ti år siden, og den talentfulde trios sound er baseret på virtuos og brændendemusikalsk evne på tværs af en række instrumenter herunder violin, harmonika, klaver og cittern.

——————————————————————————————————————-

i got you on tape harders under himlen sommer koncerter i svendborg live musik

I Got You On Tape spiller Under Himlen 2024!

Fredag d. 30. August
KL: 20:00
Pris: 240 kr + Gebyr

I Got You On Tape spillede nogle få udvalgte koncerter i 2023, og det resulterede i nogle smukke musikalske bånd og glæde over venskaber, der aldrig forsvandt. Nu kommer de til Svendborg!

Efter et par begivenhedsrige år med P3’s guldpris, et tæt pakket Arena på Roskilde Festival, 4 albums og utallige udlandsturneer, gik alle medlemmer i forskellige retninger musikalsk og arbejdsmæssigt i 2013. Jacob Bellens, Rune Kielsgaard, Jeppe Skovbakke og Jacob Funch er nu klar til at forene den udødelige sangskrivning med deres kompromisløse liveudtryk igen, med friske ører og sjæle.

Forvent lav belysning, beggars and bangers og ren energi.

——————————————————————————————————————-

Melodi ghazal haders svendborg live musik

Melodi Ghazal – Rummet i midten

Rummet i midten – interview med Melodi Ghazal
af Ylva Sofie Larsen

“Jeg bildte børnene på mit fritidshjem ind, at Britney Spears var min storesøster. Jeg følte det godt kunne lyde rigtigt, sådan: “Melodi og Britney”.

I forbindelse med at komponist, producer og musiker Melodi Ghazal spiller koncert på Harders i Svendborg lørdag d. 7. oktober fik jeg muligheden for – og æren af – at interviewe hende. 

Harders er et gammelt og veletableret spillested, som har lagt hus til mange store koncerter igennem tiden, alligevel har huset summet af en særlig begejstring omkring netop denne koncert.

“Jeg blev anbefalet at tjekke Melodi ud efter en snak jeg havde forud for dette års Avernax festival med Martin fra Den Sorte Skole. Han snakkede så varmt om det at jeg straks måtte hjem og grave lidt. Jeg blev fænget med det samme af Melodis unikke univers. Hun skiller sig virkelig ud med hendes valg, både musikalsk, og lyrisk. Det høres tydeligt at hun henter sin inspiration ude fra den store verden og helt inde fra hjertet. Det er en kæmpe selvfølgelighed at Svendborg skal præsenteres for Melodi Ghazal!”

Og jeg er enig med Mads. Hun skiller sig ud. Der er en sanselighed til stede i Melodi Ghazals musik. Den dansk-iranske kunstner har haft et forrygende år rent musikalsk med koncerter på både Roskilde og Heartland Festival, og så har hun netop udgivet en ny single; “New Melody”

Det er sanseligheden og “rummet i midten”, der bliver udgangspunktet for vores samtale. Rummet i midten: rummet, der opstår som følge af, at have hjemme i to kulturer; imellem blikket der ser, og den, der bliver observeret. Sprog, lyde, ømhed og oprør. At forene det overfladiskt uforenelige, igennem at læne sig ind i alle dele af den man er og give plads til det.

Det er blevet efterår i København og jeg var blevet fanget i regnen lige umiddelbart inden interviewet. Jeg følte mig lidt selvbevidst med pandehår klistrende til panden. Det glemte jeg meget hurtigt igen. Melodi er nede på jorden og møder mig med et væsen, der udstråler venlighed og sårbarhed. Men der er også en umiskendelig styrke. En insisteren på at gøre alvorlige ting med letsind og på at få komplekse processer ud i verden med en overbevisende selvfølgelighed.

Vi taler om, hvordan hun insisterer på ikke at lade tilfældet råde. For det er med største omhu hun sikrer sig, at alle dele, der skal blive et stykke musik, sættes sammen på en meningsfuld måde. Om sin egen proces som komponist fortæller hun:

“Det er rimeligt ofte et collagearbejde. Jeg har ret mange krav til mig selv om, at de valg, jeg tager, skal hænge sammen. Der må ikke være noget vilkårlighed. Der skal være en rød tråd, ikke bare “det lyder godt, let’s go”. Hvis sangens tema er det her, så skal der være sammenhæng i det. Det skal være forenet. Det skal have samme ånd.” 

Jeg spørger ind til hvordan musikken kom ind i hendes liv, og hun fortæller, hvordan der hver weekend i den familie hun har her i Danmark var mad, musik og festlighed. 

“Jeg har altid oplevet musik som en festlig ting og en anledning til at slå sig løs. Det har været bundet op på en stemning – det har indlejret sig som en rytme i min krop.”

Og så kommer vi til Britney Spears. Det var i Lyngby storcenter, 6-årige Meloldi ser “Hit me baby one more time” på en skærm i en cd-butik. Og det var det. 

“Jeg blev mesmerized – jeg blev nærmest Britney-fanatisk. Jeg blev Britney Spears fan.”

Det var igennem Britney Melodi fandt et rum med musikken, hvor hun bare sad og lyttede og lod sig suge ind. 

“Jeg bildte børnene på mit fritidshjem ind, at Britney Spears var min storesøster. Jeg følte det godt kunne lyde rigtigt, sådan: “Melodi og Britney”.

Det griner vi lidt af, og jeg bliver selv ramt af insisterende erindringer om, hvordan det føltes, første gang mødet med musik og en kunstner fik lov at blive kæmpestort og helt magisk. Jeg føler den.

Og det er faktisk her det går op for Melodi, at det skal hun også, være musiker. Som en selvfølgelighed. Det var sådan det skulle være. Hun startede til klaver, men var mere interesseret i at komme direkte i gang med at synge og spille end at mestre det som et klassisk håndværk med lange øvetimer hjemme. Der skulle musik ud med det samme. Og det forstod hendes underviser heldigvis. Hun begyndte hurtigt at skrive sange, allerede fra 8-årsalderen. 

“Jeg var ret ung. Klassisk naiv. Jeg ville bare gerne det samme som Britney. Der var slet ikke nogen tvivl.”

Jeg spørger ind til hvordan hun oplever, at hendes musik bliver mødt; kan hun genkende den på den anden side af lytternes oplevelse? Hun fortæller med indlevelse, hvordan hun ofte oplever at budskab og intention kan blive simplificeret i medierne. At rummet i midten bliver en form for dikotomi, at noget der har flere lag bliver modtaget for ensidigt. At hun altid allerede bliver læst som aktivistisk i kraft af minorisering; af ikke at tilhøre en identitet, der er majoritetens. 

“Jeg oplever ind imellem at den (musikken, red.) bliver simplificeret i oversættelsen – i medierne – og lidt til gidsel i en agenda. Noget der ikke er nemt, bliver gjort nemt. Det skal helst sælges i en linje.”

Hun beskriver med varme i stemmen, hvordan hun ofte modtager personlige beskeder fra lyttere, der ligner hende, og sætter pris på at blive spejlet som etnisk minoriserede. At det betyder noget. At det også skaber noget særligt at hun synger på to sprog – Amerikansk og Iransk, de sprog hun selv lytter til musik på. 

“Det er fedt at kunne kommunikere med andre, der taler iransk igennem musikken, at invitere tosprogede ind. Jeg er glad for fællesskabsfølelser i musik. Og samtidig er det fedt at invitere andre, der ikke har den oplevelse, med ind i det rum.”

Vi er ved at runde af, og jeg afslutter med at spørge ind til, hvad hun drømmer om i fremtiden – og lærer at en del af drømmen er faktisk allerede gået i opfyldelse; hun skal lave sit debutalbum.

“Jeg ved allerede at jeg skal noget jeg drømmer om. Men det er stadig min drøm. I november, så tager jeg væk og har helt fri til at lave album. I nogle måneder. Det er totalt fedt, at jeg har mulighed for det. Fordybelsesfasen. At spille koncerter er en meget anden proces end at lave musik. At optræde er meget udadvendt og at lave musik er indadvendt. Sammenstykningsprojektet virker bedst uden afbrydelser.”

“Så drømmer jeg om at spille i Europa og resten og verden.”

Du kan opleve Melodi Ghazal på Harders i Svendborg, nu på lørdag. 

Sommer koncerter live musik svendborg harders guldimund søren huss

Harders Under Himlen 2023

Er i klar til fantastiske koncertoplevelser i den smukke Harders Gård!?

Den gamle gårdsplads er et af Svendborgs smukkeste åndehuller. I løbet af sommeren 2023 præsenterer Spillestedet Harders en håndfuld unikke live koncerter under åben himmel. 

Fastpoholmen Under Himlen Live koncert svendborg

15. juli – Fastpoholmen
Fastpoholmens festlige kombi af reggae og folk, der sætte fut i kroppen.

Billetsalg: Køb Billet
Facebook-event: Fastpoholmen // Under Himlen

En musikalsk cocktail på en base af reggae og folk, med noter af indie, balkan, dub og jazz. Det lyder komplet vanvittigt, og er det sådan set også, men det fungerer bare virkelig, virkelig godt!

Live bliver Adam og Dawn Fastholm, sammen med de seks andre musikere, Thomas Fløe Nielsen, Kristoffer Sidenius, Jay Habib, Trine Trash, Kristian Rinck-Henriksen og Anders Juhl Nielsen til et forrygende, virilt og innovativt otte personers band, der altid giver musikken og publikum hundrede procent nærvær og tilstedeværelse. Det er også et yderst legefuldt og uprætentiøst band der byder op til alt fra dans til tårepersere.

Søren Huss Svendborg Live musik koncert harders under himlen

22.Juli – Søren Huss
Den fynske sanger og sangskriver Søren Huss, bringer sit nærvær ind Under Himlen. 

Billetsalg: Køb billet
Facebook-event: Søren Huss // Under Himlen

Med sin fantastiske stemme, sit nærvær og sine personlige fortællinger formår Søren Huss at ramme sit publikum som kun de færreste andre – hans tekstunivers er blottet, stærkt og sårbart. Han er blandt landets bedste sangskrivere og er altid undervejs med nye sange, så mon ikke der vil være lidt overraskelser på sætlisten til foråret. Vi glæder os til at kunne byde Søren Huss velkommen til Under Himlen.

Guldimund sommer koncerter live svendborg harders under himlen

5. August – GULDIMUND
Sanselige Guldimund spiller under himlen.

Billetslag: Køb Billet
Facebook event: Guldimund // Under Himlen

Guldimunds album ‘Dem, Vi Plejede At Være’ har laserprintet sig fast i hjerte og sind hos den begejstrede og bevægede fok af folk i alle aldre, der har stiftet bekendskab med de intime og intense sange, siden de udkom sidste vinter. Med den nærværende og ærgerrige Asger Nordtorp Pedersen i front for sin umådeligt velspillende oktet lå Guldimund i første bølge af orkestre, der genåbnede musik Danmark efter den pandemiske dvale. Præster, anmeldere, kulturministre, radioværter og dansklærere har siden sluttet sig til skaren af entusiastiske lyttere, og med god grund.

Guldimund er en kunstner, der insisterer på at patos ikke behøver være prætentiøst og at det intime kan være det allermest intense. Det er et band, der med afsæt i en traditionel folk rock besætning konstant forsøger at være dynamisk og udforske sine klangmuligheder, som var det etsymfoniorkester. I centrum står Asger Nordtorp Pedersen, der med sin særegne stemme, store spændevidde og præcision leverer nogle virkeligt velfortalte vidnedsbyrd fra det helt nære og almenkendte menneskeliv.

Live musik Svendborg Under himlen harders

25. August – Timber Timbre
Eventyrlige Timber Timbre besøger Svendborg for første gang!

Billetsalg: Køb Billet
Facebook event: Timber Timbre // Under Himlen

Det canadiske Timber Timbre har en unik evne til at hypnotisere os lyttere, åbne vores fantasi, og tage os med ind i  hjertet af en canadisk bayou, der er hjemsøgt af lys og skygge. Den canadiske sanger Taylor Kirks har en gennemført kunstnerisk og æstistiks retning der ikke ligner nogen anden. Timber Timbre er et poetisk band, der udmærker sig ved at transskribere billeder. Gotisk uden at være mørkt, hvert album lyder som soundtracket til en ny musikalsk fresco, som du finder dig selv at lytte til med eftertænksomhed.

Timber Timbre vil præsentere sit længe ventede nye album “Lovage” (udkommer i 2023) og den nye Timber Timbre trio med Mike Dubue (klaver, synthesizer, vokal), Adam Bradley Schreiber (trommer, percussion) og Taylor Kirk ( guitarer, vokal).

Her er tale om et vaskeægte scoop, og vi kan slet ikke vente til det bliver d. 25 august.

Job: Frivilligkoordinator Spillestedet Harders.

Frivilligkoordinator til Spillestedet Harders / Rytmisk Råstof

Spillestedet Harders er i rivende udvikling. Vi gennemfører mere end 200 koncerter om året i og omkring spillestedet. Som netværks- og genrespillested udvikler vi nye koncertformater og finder nye samarbejdspartnere i Svendborg og hele regionen.

Derfor slår vi nu denne stilling op som frivilligkoordinator. Så vi i endnu højere grad at kunne videreudvikle, rekruttere og koordinere vores frivillighed.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Find stillingsopslaget her.

5 anbefalinger Harders Svendborg

5 anbefalinger til forårsprogrammet på Spillestedet Harders 2023

5 anbefalinger til forårsprogrammet på Spillestedet Harders 2023

Så blev det 2023, og vi kigger ind i et nyt år med en masse gode live koncerter, og spændende tiltag. Vi har allerede præsenteret de fleste forårskoncerter. Programmet favner bredt, og vi får besøg af alt fra legendarisk 90’er rock, til dugfrisk indie-pop. Moderne dansk jazz og brutal-pop fra Frankrig.

Spillestedet Harders forsøger altid at have en finger på pulsen. For vi som spillested, vil gerne kunne præsentere Svendborg for et alsidigt, interessant og udviklende program. Derfor ved vi også godt at en del af de navne vi har på programmet kan forekomme ukendte for de fleste. Dette er muligvis også tilfældet med forårets program derfor får I her en hurtig introduktion til de artister der besøger Harders, og så giver vi, fra kontoret, nogle anbefaling af hvad vi (blandt andet) ser frem til. Der er noget for enhver smag. God lyst.

Forårsprogrammet 2023

25/1 – Baal – Legendarisk rock med 25 år på bagen.
27/1 – Klaus Handsome – Sydfyns troubadour er klar med nyt album.
28/1 – Eee Gee – Dugfrisk dansk pop americana sangerinde.

2/2 – Sun (F) – Fransk brutal-pop med medrivende shows.
3/2 – Tom Bjerg – Bjergtagendene drømmepop.
10/2 – Sulka – Hip-hop fest med dyb lyrik.
11/2 – One-Eyed Mule – Folky Americana med sydfynsk wibe.
18/2 – Mouritz & Funch – Jysk poesi med smukke melodier.
24/2 – Klimaforandringer – Eksperimenterende grænsesøgende jazz
25/2 – Gustaf Ljunggren & Skuli Sverrisson – Smuk musikalsk rejse

3/3 – Paulo & DJ Cars10 -Hiphop som hvor mor lavede den
4/3 – Ravi Kuma – Energisk kærlighedsfest.
10/3 – Svaneborg Karbyb – Nordisk Jazz i Vor Frue Kirke.
11/3 – Die Reeperbahn – En hyldest til Tom Waits
17/3 – Ung-skab – nyskabende fusion af R’n’b, pop og trap.
18/3 – Kajsa Vala – Smuk nordisk country
24/3 – Lowly – International indie-pop
25/3 – Kellermensch – Måske Danmarks besdste rock live-act.
31/3 – Prisma – Fynske søstre, med ultra-catchy indie-rock.

6/4 – Black Ends (US) – Moderne Seattle Grunge
14/4  – Askestorm + MAYA – velsmurt pop
15/4 – Naja Rosa – tusmørkepop, med 60’ernes west coast lyd.
20/4 – Marc Facchini – Nærværende singersong/writer.
21/4 – Lasse Aagaard –  Intens og fortryllende aften i vente.
22/4 – Reveal Party – Intime alternativ pop.
29/4 – Red Lama – Rock aften med international format

6/5 – Collider – Grænsesøgende Genre sammenstød
19/5 – Sista Bossen – Explosiv party-grunge-punk


5 anbefalinger:

SUN (F) – 2. Februar
Mads Stephensen
– Programchef

D. 2. Februar får vi et yderst sjældent besøg fra Frankrig. SUN er navnet. En ekstremt spændende og nyskabende artist, som har opfundet sin egen genre, Brutal Pop, hvor hun blander fine og intelligente pop-melodier med elementer fra dødsmetal, punk, rock og grunge! Det er første gang Harders får besøg af en fransk artist! Og hvilken én. Det her bliver en koncertoplevelse hvor du går måbende og overrasket hjem! Det her show vil tage røven på dig og give dig noget som du ikke troede du ville have.

Find BilletterFacebook-begivenhed


Sulka – 10. Februar
Anders Støckler
– Frivillig og Afvikler
Jeg vil klart anbefale Sulka. Jeg synes hun bringer noget dybde og ærlighed til rapmusikken.  Hun skriver nogle fantastiske tekster og har et helt album produceret af Tue Track, med i rygsækken. Tjek det ud.. Det kan kun blive godt!

Find billetterFacebook-begivendhed


Ravi Kuma – 4. Marts
Anna Nordtorp
– SoMe & grafik
Ravi Kuma er noget af det mest radikale hip hop vi har herhjemme! Deres lyd og live-act er blevet bombarderet med 5 og 6 stjerners anmeldelser og så har vi simpelthen ikke noget andet i DK der lyder som dem. I virkeligheden dækker genrebetegnelsen hip hop ikke til fulde, da deres musik stikker følere ud i mange retninger. De har den fedeste energi på scenen og det er kort sagt en Must See.

Find BilletterFacebook-begivenhed


Lowly – 24. Marts
Jeppe Skjold
– Spillestedsleder

Jeg ser frem til Lowly fordi de inspirerer mig til at blive mere nysgerrig og lytte længere ind i deres univers. Hele tiden længere ind. Der er vovede valg og pirrende stilstand og alt der i mellem. alligevel bliver hele suppedasen en slags utroligt vellydende hyperpop. Det stritter men vugger i sammen retning og har en homogenitet der får mig til at føle mig strøget med hårene. Det er så dejligt når musik er så personificeret og med tydeligt menneskeligt og individuelt afsæt. Lowly lykkes mesterligt med at gøre dette som gruppe i en slags musikalsk symbiose.  Jeg glæder mig helt vildt til deres koncert på Harders fredag den 24. marts.

Find BilletterFacebook-begivenhed

 


Prisma – 31. Marts
Morten
Kaas – Digitale Medier

Det er et program der indeholder rigtig mange gode artister, men skal jeg pege på én koncert som jeg personligt ser frem til, er det Prisma. De her to fynske søstre udgav i i 2020 og 2021 EP’erne “Her” og “Inside out” som jeg har lyttet rigtig meget til. Det er rå guitar-attitude med super catcy melodier og hvis rygtet taler sandt så, så er deres live-shows next level. De har pga. corona måtte aflyse to gange på Harders, og i den tid har de besøgt flere af landets store festivaler, nu kommer de endelig, og det er en koncert, jeg i hvert fald ikke vil misse!

Find billetterFacebook-begivenhed


 

Det nye Ribers Gård

Rytmisk Råstof er en øveforening, som gennem 25 år i Ribers Gård er vokset frem og har knopskudt aktiviteter og initiativer organisk i takt med ildsjæles engagement, behovene blandt musikere og i byen, muligheder og tidens vinde. Det er en forening, som altid har haft et stærkt fokus på at skabe værdi for både foreningens medlemmer, for husets brugere og for byens borgere. Når der har været muligheder, har man grebet dem. Når der har været behov for initiativer, har man taget dem.

Foreningen og foreningens aktiviteter har udviklet sig som en sand græsrodsorganisation – altid med en grundforståelse af, hvad der er vigtigt, og hvorfor foreningen gør, som den gør. I dag står Rytmisk Råstof på mange måder stærkere end nogensinde. Samtidig er der behov for at tænke grundigt over, hvor vi vil hen med foreningen, med huset og med foreningens aktiviteter. Derfor er det nødvendigt at have et fast grundlag at stå på. At omsætte mavefornemmelsen af hvem vi er og hvad der er vigtigt til konkrete formuleringer om, hvordan vi bedst kigger fremad.

Forestil dig et sted, der samler alle os, der elsker musik. Et sted, der ikke findes mage til i Danmark. Et sted, hvor man kan opleve musik, spille musik, skabe musik, arrangere musik, lære musik. Et sted for alle, uanset om du er professionel eller nybegynder. Om du er fra by eller land, er barn, studerende eller voksen. I Ribers Gård har vi et unikt potentiale for at blive sådan et sted. Rytmisk Råstof har derfor lanceret en vision og et prospekt for Danmarks nye kraftcenter for musik – Ribers Gård.

()