Lørdag d. 30. april
Dørene åbner kl. 19.00
Koncert start kl. 20.00
Pris: 220 kr + gebyr / Medlem af Klub Harders: 165 kr + gebyr
Oplev et af landets mest lovende livebands, når den fynske trio Fräulein rammer scenen med fornyet energi og dugfrisk materiale!
Efter et brag af et debutår i 2024 med anmelderrost album, landsdækkende sommertour og store radiohits som Hvad vil du ha og Elske dig forevigt, er trekløveren nu klar til næste kapitel.
Anna, Emil og Jeppe mødtes i Odense for otte år siden. Siden da har de forvandlet deres tre stærke personligheder til én uimodståelig muskel i dansk pop-rock. Fra den afgørende sommerhustur, hvor de skabte 100 sange på et år, til priser på Tinderbox og Jelling, en officiel VM-sang og en legendarisk SPOT-koncert med kø langt ud på gaden, har Fräulein bevist, at de er kommet for at blive.
Efter et intenst år i studiet vender de nu tilbage med helt nye sange, som udbygger deres velkendte nerve, store melodier og stærke fællesskab.
Gør dig klar til en nærværende og energisk koncertoplevelse med et band, der ifølge GAFFA for længst har markeret sig som et af Danmarks mest lovende navne.
Klub Harders
Som medlem af Klub Harders får du rabat på udvalgte koncerter og adgang til et årligt medlemsarrangement.
Spillestedet Harders er drevet af foreningen Rytmisk Råstof. Et medlemskab af Klub Harders er samtidig også et medlemskab af Rytmisk Råstof. Du vil derfor også få mulighed for at deltage på den årlige generalforsamling og opstille til bestyrelsen, hvis du har lyst til at engagerer dig i Sydfyns Spillested. Læs vores vedtægter for yderlige information om stemmeret til generalforsamling og opstilling til bestyrelsen.
Et medlemskab koster 100 kr. årligt - tilmeld dig her