Døre kl 19.00
Koncert kl 20.00
Pris: 200 + gebyr / Medlem af Klub Harders: 150 + gebyr
Billie And The Bell tager lytteren med til de helt særlige, magiske steder. Der opbygges store, organiske lydflader alt imens Billie Koppels særegne vokal funkler i centrum af det hele. Bandet har en sjældent set sans for dynamik og finesse. De udfolder sig i et imponerende format, med lydflader der veksler fra det helt simple, lette og drømmende over noget massivt stort, atmosfærisk og velkontrolleret støjende med mange dybere lydlag og emotionelle udladninger.
Billie And The Bell består af sangerinde Billie Koppel, Frank Hasselstrøm (keys) og Joel Gjærsbøl (guitar) - alle erfarne, markante musikere med en fortid og nutid i bands som The Savage Rose og Catbird og som instrumentalister hos en lang række danske artister.
Billie Koppel er som barn af Annisette og Thomas Koppel vokset op i en musikfamilie. Hun har sunget og optrådt siden hun var lille, først som korsanger i sine forældres band, The Savage Rose, og siden med egne bands Catbird, og senest Billie And The Bell.
Line up (live):
- Billie Koppel (vokal)
- Frank Hasselstroem (keys)
- Oliver Hoiness (guitar)
- Nicolai Claesson (bas)
- Bjørn Heebøll (trommer)
Klub Harders
Som medlem af Klub Harders får du rabat på udvalgte koncerter og adgang til et årligt medlemsarrangement.
Spillestedet Harders er drevet af foreningen Rytmisk Råstof. Et medlemskab af Klub Harders er samtidig også et medlemskab af Rytmisk Råstof. Du vil derfor også få mulighed for at deltage på den årlige generalforsamling og opstille til bestyrelsen, hvis du har lyst til at engagerer dig i Sydfyns Spillested. Læs vores vedtægter for yderlige information om stemmeret til generalforsamling og opstilling til bestyrelsen.
Et medlemskab koster 100 kr. årligt - tilmeld dig her