Spillestedet Harders

Uprise / Emma Pilgaard & Standart & Olivenlunden

Torsdag d. 1. oktober
Døre kl 19.00
Koncert kl 20.00
Pris: 50 kr.

UpRise er et koncept skabt af unge, dedikerede Harders-frivillige, som ønsker at give unge musikere en scene at stå på. Denne aften byder på tre helt forskellige musikalske udtryk:

Emma Pilgaard
Oplev den anmelderroste og prisvindende fynske vokaljazz-sangerinde Emma Pilgaard, når hun gæster Harders d. 1/10 med release-touren for sitt nye album A Woman's Voice (April Records).

Gennem et elegant mix af vokaljazz og singer-songwriter-traditionen vækker hun historiske kvinder som Anna Ancher og Inge Lehmann til live i stærke, originale fortællinger. Til denne UpRise-koncert optræder den tidligere vinder af "Årets Fynske Jazzmusiker" helt eksklusivt alene ved klaveret ? en nærværende og sjælden oplevelse med et af dansk jazz' største nye talenter.

Standart 
Et dansk rockband, der blander hyperaktive trommer, rave- synths og punkenergi med tekster, der insisterer på håb midt i kaos. De fem venner har en fælles ambition om at sætte en ny standard for, hvad et dansk rockband kan være i 2026. Med en kombination af 90'ernes råhed, moderne elektroniske elementer og overdrevet sceneenergi præsenterer de sig som et band, der både kan starte et rave og samle et fællesskab. Selvom bandet endnu ikke har udgivet musik, har de allerede skabt opmærksomhed med et kompromisløst liveshow, hvor publikum bliver en aktiv del af koncerten. Med to forsangere, skift mellem rap, sang og skrig samt en energi, der konstant vælter ud over scenekanten, viser Standart, at de ikke er bange for at blande ting, der ikke burde blandes.

Olivenlunden 
Et følsomt univers, der kommer til udtryk gennem indiepop, autotune og tekster, der handler om konfirmationsgaver, sorg og drømmen om at være superstjerne. Sangene er skrevet og sunget af Óliver Linnet fra Svendborg og med ham på scenen har han nogle af de fineste og dygtigste musikere, den sydfynske æblehave kan opdyrke: 

Trommer - Buster Bjerg 
Guitar - Elias Teglbjærg 
Elbas - Emil Madsen 
Klaver - Villy Secher 

Sammen glæder de sig virkelig til at komme til uprise og spille deres tredje og nok også største koncert til dato.

()
Spillestedet Harders
Overblik over cookies

Vi bruger cookies, så Vi kan lave statistikker på besøgende på websitet for at kunne optimere indholdet på hjemmesiden. Cookies er tekstfiler, der er gemt i din browser og som bl.a. kan bruges til at genkende dig, når du vender tilbage til vores side. Alle cookies, der bruges til at indsamle statistikker på Harders.nu indsamler data ANONYMT.

For at kunne gemme dine indstillinger for cookies er det nødvendigt at gemme en cookie med oplysninger herom. Du kan altid slette dine cookies i din browser manuelt.

Du kan administrere dine cookie-indstillinger ved at navigere i fanerne i venstre side.