Spillestedet Harders

Svend Fimldage / Fargo ? valgt af John Grant

Hvilken film har gjort særligt indtryk på dig? Og hvilken film synes du altid tåler at blive genset? fordi den åbner sig på nye måder hver gang? Det har vi spurgt en række svendborgensere og gæster om, som har fået lov til at vælge en film, der betyder noget særligt for dem.

Til denne visning er det den amerikanske musiker John Grant, der har valgt Coen-brødrenes kultklassiker Fargo (1996), som i år fylder 30 år. Ugen før gæster han Svendborg med en Under Himlen-koncert på Harders den 15. august, og i forbindelse med besøget har han peget på Fargo som en film, han bliver ved med at vende tilbage til. Inden filmvisningen kan publikum høre en kort videointroduktion til, hvorfor netop filmen er blandt hans store favoritter.

Om filmen:

Filmen udspiller sig i et sneklædt Minnesota, hvor en desperat bilsælger hyrer to forbrydere til at kidnappe sin egen kone i håbet om at presse penge ud af sin svigerfar. Men planen udvikler sig hurtigt katastrofalt. Midt i kaosset står den højgravide politichef Marge Gunderson, som med skarp sans og stille ro forsøger at opklare sagen. Fargo er både spændende, absurd morsom og dybt menneskelig, og regnes i dag som en af Coen-brødrenes mest elskede film.

Program for aftenen:
18.30: Dørene åbnes
19:00-19:15: Videointroduktion med John Grant og Kommunikations- og programansvarlig v. Harders, Henrik Aagaard
19:15: Filmvisning af Fargo

Filmens varighed: 97 min.

()