Spillestedet Harders
Svendborg Live musik netværksspillested Harders

Netværksspillested

Netværks- og Genrespillesteds ordningen: 

Statens Kunstfond har udpeget de 14 nye netværks- og genrespillesteder, som er:

Huset, Aalborg
Culture Box, København
Turbinen, Randers
Kedelhuset, Silkeborg
Tapperiet, Køge
Jazz i Trekanten, Kolding
Rytmisk Råstof/Spillestedet Harders, Svendborg
ALFA Vesthimmerlands Musikhus, Aars
Kulisselageret, Horsens
Loppen, København
Slagelse Musikhus
Kulturmaskinen, Odense
Jazzhus Montmartre, København
1000 Fryd, Aalborg

KULTURMINISTER JOY MOGENSEN SIGER:

”Ordningen anerkender en række mindre spillesteder, og forhåbentlig vil den medvirke til en masse gode oplevelser og forbedre tilbuddene rundt om i landet for dem, der kan lide at komme ud for at nyde livemusik. Det har både publikum og spillestederne brug for efter en lang periode med færre koncerter end normalt. Jeg glæder mig desuden til at følge Vegas arbejde med at udvikle nye formater inden for livemusik.”

FAKTA OM DE NYE NETVÆRKS- OG GENRESPILLESTEDER

Der blev på finansloven 2021 afsat 10 mio. kr. i 2021 og 12 mio. kr. i årene 2022-2024 til etablering af en ny ordning for netværks- og genrespillesteder samt en ordning for nye formater til livescenen. Statens Kunstfond har nu udpeget 14 spillesteder til netværks- og genrespillesteder, og de modtager hver mellem 500.000 og 600.000 kr. for den resterende del af 2021. I slutningen af året udpeges netværks- og spillesteder for perioden 2022-2024.

Formålet med ordningen er at give rytmiske spillesteder mulighed for at afprøve et virke som netværks- og/eller genrespillested. Et genrespillested har et særligt fokus på at fremme formidlingen og udviklingen af smalle genrer. Et netværksspillested er baseret på et stærkt samarbejde mellem lokale og regionale aktører. Det fælles koncertprogram og spillestedets øvrige musikalske aktiviteter har et særligt fokus på at løfte det kunstneriske niveau i det pågældende område og at sikre et alsidigt musik- og koncertliv, der også omfatter de smalle genrer.

Netværks- og genrespillesteder skal formidle og udvikle det rytmiske musikliv lokalt, regionalt og for genrespillestedernes vedkommende også nationalt og dermed sikre et rigt og varieret koncertudbud i hele landet. Konkret skal ordningen sikre bedre udfoldelsesmuligheder for vækstlag og etablerede kunstnere og desuden sikre bedre samarbejde mellem koncertarrangører.

Spillestedet Vega er derudover udpeget af Statens Kunstfond til udvikling og afprøvning af nye formater til livescenen generelt. Formålet er at sikre, at spillesteder over hele landet kan få en mere aktiv rolle i at skabe nye og spændende musikformater og at opgradere produktionen af digitale live-oplevelser. Det skal bl.a. ske ved formidling af viden om nye metoder, distribution af nye koncertformater og nye kunstneriske konstellationer.

Med de to nye ordninger får den danske livescene markant bedre muligheder for at samarbejde, udvikle og afprøve nye formater og arbejdsformer. Det skal bl.a. ske ved at dele viden om nye metoder, distribution af nye koncertformater og nye kunstneriske konstellationer samt ved at give adgang til produktion af digitale koncertformater af høj professionel kvalitet.

YDERLIGERE OPLYSNINGER

Kulturministeriets pressetelefon:
22 76 51 16

()