Lørdag d. 21. februar
Koncert kl. 21.00
Dørene åbner kl. 20.00
Pris: 270 kr + gebyr
KUN Ståpladser
Makkerparret Mads Mouritz og Lone Hørslev har i snart 20 år udviklet et helt særligt sprog og tone til at beskrive det levet livs banalitet og kompleksitet - det store i det små og omvendt. Med en legende lethed, og humoren som en vigtig følgesvend, puster de poesi og smittende melodier ind i skildringer af kærlighed, skovbrande og bekymringer om Trump, kviksølv og overvågning.
Stilmæssigt favner bandet bredt. Visse steder minder musikken om sødmefuld dansk 80er pop, andre steder fornægter det sig langt fra, at en omfattende række kompetente kræfter fra rockundergrunden giver en hånd med i projektet. Skævt, morsomt og overraskende musikalsk - hjerteprikkende evergreens hvis appel rækker meget længere end til de litterære saloner.
På Modersmål hylder vi dem, som skriver nye sider i vores fælles sangbog. Dem der fornyer og finde nuancer i vores sprog, og få fortjener det mere end Mouritz/Hørslev Projektet.