Spillestedet Harders

ØNDI

Koncertstart kl. 20.00 
Dørene åbner kl. 19.00 
Billetpris: 170 kr. + gebyr 

Emo!? Punk!? Klub!? Industrial!? Eller bare Pop? ØNDI er en kompromisløs fusion af ungdommelig energi, generationsbevidst humor og hårdtslående produktioner. Resultatet er en unik, inkluderende liveoplevelse, som allerede er blevet anbefalet og fremhævet på tværs af musikbranchen.

Frontmand Tobias Bjergs karismatiske tilstedeværelse fører publikum ind i et univers af ungdommelig selviscenesættelse og fællesskab, hvor ØNDI skubber til grænserne for, hvad dansk popmusik kan være. Hvor andre højenergiske acts dyrker moshpits og kaos, skaber ØNDI fester, der handler om inklusion og dans.

Bandet blev dannet med en klar vision: at skabe et projekt, hvor energien, ikke genren, er det samlende element. Lyden, der tog form på debut-singlen, DUM SANG, og debut-EPen COPY PASTE (2023), blandede elektronisk pop med industriel punk og satte gang i den danske undergrund. Året efter overraskede ØNDI med, Fuck Dit Berlin, og den klubbede, anti-klub -EP IK SET DET FØR (2024). I 2025 vendte de tilbage med den pop-punkede GUD & DANMARK, ledsaget af en turné i gule læderjakker og på sorte motorcykler.

Nu står ØNDI foran deres afsluttende kapitel. Den kommende EP GAME OVER bliver deres mest personlige og nærværende udgivelse til dato. Som Tobias Bjerg formulerer det:

Vi har solgt motorcyklerne, købt en camper og gør os stille klar til verdens ende, og så har vi lavet en sidste samling sange, der skal ud, før det hele vælter.

Med den melding er ØNDI klar til at rulle ud på de danske landeveje, med missionen om at fejre fællesskabet, én sidste gang, inden alt går under. Publikum kan forvente en oplevelse, der efterlader både tinnitus i ørerne og kærlighed i kroppen.

Vær med til begyndelsen på enden, når ØNDI siger Game Over

()
Spillestedet Harders
Overblik over cookies

Vi bruger cookies, så Vi kan lave statistikker på besøgende på websitet for at kunne optimere indholdet på hjemmesiden. Cookies er tekstfiler, der er gemt i din browser og som bl.a. kan bruges til at genkende dig, når du vender tilbage til vores side. Alle cookies, der bruges til at indsamle statistikker på Harders.nu indsamler data ANONYMT.

For at kunne gemme dine indstillinger for cookies er det nødvendigt at gemme en cookie med oplysninger herom. Du kan altid slette dine cookies i din browser manuelt.

Du kan administrere dine cookie-indstillinger ved at navigere i fanerne i venstre side.