Spillestedet Harders

UpRise Vol. 4

Vores første koncert for dette forår er lige så stille begyndt at nærme sig datoen. Og vores artister er mere end spændte på, at give jer en banger af en performance! 


FREDAG - 28. Februar

DØRE - 19:00

SHOW - 20:00

PRIS: 50kr (inkl. gebyr)

 

 

Midsommer:

Et moderne rock band bestående af Victor Nicolaisen og August Skovhus, der sammen kombinerer hårde guitartoner, inspireret af progressiv rock, med en følsom, poppet vokal. Med engelsksprogede tekster skaber de en poetisk og mystisk atmosfære om livets udfordringer. 

I 2023 debuterede de med singlerne The Sky Is Falling Down og Fly, efterfulgt af EP?en Serenity In Conflict i 2024. De har spillet på festivaler som Jelling Musikfestival og TAG Festival samt spillesteder som UKH Grindsted. Sammen med Mikkel, Johan og Magne bringer de deres musik til live og sigter mod nye højder.

 

LIN:

En ung, talentfuld singer-songwriter med et ærligt og råt tekstunivers, der går lige i hjertet. LIN blander klassiske singer/songwriter-kompositioner med jazzede harmonier og en upoleret neo-soul lyd. Hendes tekster kredser om identitet, frigørelse og relationer, ofte med et strejf af barndommens erindringer og øjebliksbilleder fra et ungdomsliv i dag. 

Med et band bestående primært af dygtige kvinder skaber LIN en helt særlig live-oplevelse, der fanger publikum fra start til slut. Hun er kendt for at levere energifyldte ørehængere, eksperimenterende arrangementer og dybt følte sange, der bliver hængende længe efter sidste tone. 

 

KINNDANS:

Det spirende pop-rock-band KINDDANS bringer ny energi til den danske musikscene med deres håbefulde danske sange. De skriver om at finde ro i en hektisk hverdag og inviterer publikum til at danse hverdagens kaos væk. Med et råt udtryk og en unik tilgang skaber de koncerter, der er en intens rejse gennem livets små og store udfordringer. 

KINDDANS forener fængende melodier med fortællinger, der både rammer og løfter, og deres live-oplevelser efterlader ingen uberørte. Publikum kan forvente en energisk, nærværende og magisk stemning, hvor musikken skaber et fælles åndehul.


 

()