Er i klar til fantastiske koncertoplevelser i den smukke Harders Gård!?
Den gamle gårdsplads er et af Svendborgs smukkeste åndehuller. I løbet af sommeren 2023 præsenterer Spillestedet Harders en håndfuld unikke live koncerter under åben himmel.

15. juli – Fastpoholmen
Fastpoholmens festlige kombi af reggae og folk, der sætte fut i kroppen.
Billetsalg: Køb Billet
Facebook-event: Fastpoholmen // Under Himlen
En musikalsk cocktail på en base af reggae og folk, med noter af indie, balkan, dub og jazz. Det lyder komplet vanvittigt, og er det sådan set også, men det fungerer bare virkelig, virkelig godt!
Live bliver Adam og Dawn Fastholm, sammen med de seks andre musikere, Thomas Fløe Nielsen, Kristoffer Sidenius, Jay Habib, Trine Trash, Kristian Rinck-Henriksen og Anders Juhl Nielsen til et forrygende, virilt og innovativt otte personers band, der altid giver musikken og publikum hundrede procent nærvær og tilstedeværelse. Det er også et yderst legefuldt og uprætentiøst band der byder op til alt fra dans til tårepersere.

22.Juli – Søren Huss
Den fynske sanger og sangskriver Søren Huss, bringer sit nærvær ind Under Himlen.
Billetsalg: Køb billet
Facebook-event: Søren Huss // Under Himlen
Med sin fantastiske stemme, sit nærvær og sine personlige fortællinger formår Søren Huss at ramme sit publikum som kun de færreste andre – hans tekstunivers er blottet, stærkt og sårbart. Han er blandt landets bedste sangskrivere og er altid undervejs med nye sange, så mon ikke der vil være lidt overraskelser på sætlisten til foråret. Vi glæder os til at kunne byde Søren Huss velkommen til Under Himlen.

5. August – GULDIMUND
Sanselige Guldimund spiller under himlen.
Billetslag: Køb Billet
Facebook event: Guldimund // Under Himlen
Guldimunds album ‘Dem, Vi Plejede At Være’ har laserprintet sig fast i hjerte og sind hos den begejstrede og bevægede fok af folk i alle aldre, der har stiftet bekendskab med de intime og intense sange, siden de udkom sidste vinter. Med den nærværende og ærgerrige Asger Nordtorp Pedersen i front for sin umådeligt velspillende oktet lå Guldimund i første bølge af orkestre, der genåbnede musik Danmark efter den pandemiske dvale. Præster, anmeldere, kulturministre, radioværter og dansklærere har siden sluttet sig til skaren af entusiastiske lyttere, og med god grund.
Guldimund er en kunstner, der insisterer på at patos ikke behøver være prætentiøst og at det intime kan være det allermest intense. Det er et band, der med afsæt i en traditionel folk rock besætning konstant forsøger at være dynamisk og udforske sine klangmuligheder, som var det etsymfoniorkester. I centrum står Asger Nordtorp Pedersen, der med sin særegne stemme, store spændevidde og præcision leverer nogle virkeligt velfortalte vidnedsbyrd fra det helt nære og almenkendte menneskeliv.

25. August – Timber Timbre
Eventyrlige Timber Timbre besøger Svendborg for første gang!
Billetsalg: Køb Billet
Facebook event: Timber Timbre // Under Himlen
Det canadiske Timber Timbre har en unik evne til at hypnotisere os lyttere, åbne vores fantasi, og tage os med ind i hjertet af en canadisk bayou, der er hjemsøgt af lys og skygge. Den canadiske sanger Taylor Kirks har en gennemført kunstnerisk og æstistiks retning der ikke ligner nogen anden. Timber Timbre er et poetisk band, der udmærker sig ved at transskribere billeder. Gotisk uden at være mørkt, hvert album lyder som soundtracket til en ny musikalsk fresco, som du finder dig selv at lytte til med eftertænksomhed.
Timber Timbre vil præsentere sit længe ventede nye album “Lovage” (udkommer i 2023) og den nye Timber Timbre trio med Mike Dubue (klaver, synthesizer, vokal), Adam Bradley Schreiber (trommer, percussion) og Taylor Kirk ( guitarer, vokal).
Her er tale om et vaskeægte scoop, og vi kan slet ikke vente til det bliver d. 25 august.