Er i klar til nye fantastiske koncertoplevelser i den smukke Harders Gård!?
Den gamle gårdsplads er et af Svendborgs smukkeste åndehuller. Og igen I løbet af sommeren 2025 præsenterer Spillestedet Harders en håndfuld unikke live koncerter under åben himmel.
Herunder kan du se programmet, købe billetter & læse mere.

Nordiske toner møder jazzens vildskab når Teitur x Girls in Airports spiller Under Himlen
Fredag d. 15. August
Døre kl 18:00
Koncert kl: 20:00
Pris: 280 kr + gebyr
I 2022 indgik den færøske sanger og sangskriver Teitur samarbejde med det danske indie-jazzband Girls in Airports om at skabe helt ny musik, der blander de to artisters lydbilleder. Resultatet blev uropført på VEGA i København – og har siden udviklet sig til et større samarbejde og en plade produceret af den internationale producer Bruce Lampcov, som planlægges til udgivelse senere på året.
Køb din billet eller læs mere
——————————————————————————————————————-

BAEST indtager scenen til Død Under Himlen d. 16. August
Lørdag d. 16. August
Døre kl 18:00
Koncert kl: 20:00
Pris: 280 kr + gebyr
Harders Under Himlen 2025 præsenterer: BAEST!
Forbered dig på en aften med tonstung dødsmetal og kompromisløs energi når BAEST indtager scenen til Død Under Himlen d. 16. August.
Med dybe rødder i klassisk lige-ud-af-landevejen dødsmetal har de taget verden med storm og leveret eksplosive optrædener på festivaler som Summer Breeze, Roskilde Festival og Copenhell.
Deres intense live-koncerter og et repertoire, der får nakker til at nikke, sikrer dig en oplevelse der bliver alt andet end almindelig.
——————————————————————————————————————-

JJ Paulo forvandler aftenen til en fest uden lige når han funkler Under Himlen
Fredag d. 22. August
Døre kl 18:00
koncert: 20:00
Pris: 280 kr + Gebyr
JJ Paulo har efterhånden cementeret sig i den danske musikbranche som et sprudlende, friskt og energirigt musikalsk bidrag til at nuancere udbuddet. Musikgenren hedder Afrobeat, der trækker tråde til velkendt melodisk popmusik, kombineret med energiske afrikanske rytmer, der går direkte i kroppen og gør det umuligt at stå stille. Året 2023 har været skelsættende for JJ Paulo, da Danish Music Award Roots tildelte ham prisen for ”Årets Koncertoplevelse”. Anerkendelsen der ligger heri, underbygger den energi JJ Paulo bringer til sine koncerter, samt oplevelsen, musikken og den kulturelle udvidelse af koncertgæsternes horisont de går derfra med.
——————————————————————————————————————-

Harders Under Himlen præsenterer Figurines
Lørdag d. 23. August
Døre kl 18:00
Koncert kl: 20:00
Pris: 280 kr + Gebyr
Oplev Figurines under åben himmel i Harders’ gård. En koncert fuld af energi, nostalgi og genopdagelse af de følelser, der har gjort bandet til en fast del af dansk musikhistorie Forsanger Christian Hjelm siger det bedst selv: “Vi glæder os til at dykke ned i vores bagkatalog, genbesøge sangene, følelserne og efter så mange år atter dele dem på ny.” Få en uforglemmelig sensommer aften med sprudlende indierock d. 23. August
——————————————————————————————————————-

Den Sorte Skole spiller Under Himlen 2025!
Fredag d. 30. August
Døre kl 18:00
Koncert kl: 20:00
Pris: 280 kr + Gebyr
Den Sorte Skole har gennem snart 20 år udfordret rammerne for, hvordan man oplever og lytter til musik. De er internationalt anerkendt for deres ambitiøse udgivelser, overvældende live-shows og evne til at åbne lytterens øre for nye musikalske verdener. Den Sorte Skole er i dag internationalt anerkendt for deres store audiovisuelle shows, som de har optrådt med på alt lige fra Orange Scene på Roskilde Festival til Power Square i Beijing.

Den 5. September 2025 får du dobbelt-op på magien, når 2 fantastiske bands fylder gården ved Harders med hver deres helt særlige lyd!
Fredag d. 5. September
Døre kl 18:00
Koncert kl: 20:00
Pris: 280 kr + Gebyr
Bag navnet Ki! er sangskriver og multiinstrumentalist Christian Ki Dall. Musikken er et vidunderligt mix, lige fra soul til etiopisk jazz og videre ud i genrer og stilarter der henter inspiration fra hele verden! Og så er Ki! især er kendt for sit helt fantastiske guitarspil!
Smag På Dig Selv fusionerer flere genre og smager af punk, jazz, og lidt af pop, hip-hop, afro-beat og måske noget 90’er-dance. Trioen Smag På Dig Selv er indbegrebet af instrumental musik som er både fremadstormende, forførende og frit! En trommeslager og to saxofonister. Så simpel er opskriften på et af nordens vildeste live-bands.

Den 6. September 2025 fyrer Harders Under Himlen op for en vaske ægte familie koncert!
Fredag d. 5. September
Døre kl 10:30
Koncert kl: 11:00
Pris børn under 12 år: 25kr + gebyr
Pris voksne: 50 kr + gebyr
Oplev magien fra Jakob Martin Strids elskede børnebog “Min Mormors Gebis” når Dissing & Las indtager scenen til en helt særlig koncert i Harders’ hyggelige gård. Tag med på en fantasifuld rejse til Strid-universet og oplev musik der tager børn alvorligt, på en måde der giver de voksne lyst til at være børn igen.
Tag familien og din gebis-bog under armen, og vær med den 6. september til en formiddag fyldt med leg, grin og fantastiske fortællinger!