Katinka / Album Tour 2017

Info

Hovednavn
Katinka
Tidspunkt
Kl. 21:00
Spilletstedet Harders
Møllergade 36
5700
Svendborg
Tlf: 62 21 30 90
Entré
Forsalg: 110,-
I døren: 130,-
Køb billet

KATINKA springer ud til foråret med debutalbum og Danmarksturné.

I 2014 udgav KATINKA deres debut EP ”I Røntgen” som blev indspillet i produceren Simon Asks stue på Nørrebro – og siden da er det gået stærkt.

KATINKAs poetiske og eksperimenterende popmusik, der benytter alt fra stueorgel, skabe, lamper, støvsugere og hårspænder til at skabe lyd, har bl.a. fået airplay på P3 og P6 og en 3. plads på Det Elektriske Barometer. Sommeren 2015 blev de udråbt som vinder af Karrierekanonen og har optrådt til Kronprinsparrets prisfest på Kulturværftet i Helsingør, og i maj 2016 udgav de deres anden EP ”Lufthuller”.

Til foråret 2017 udkommer KATINKAs debutalbum og allerede nu kan manlytte til et af numrene fra albummet. Og Katinka kan det der med ordene.

”Du tænker ikke” handler om at blive svigtet, men også hvordan man overlever det, hvordan alt der kommer ind i kroppen, også skal ud igen. Hvordan vi, af et menneske, kan blive brækket op i små stumper og stykker, og så er det desværre kun os selv, der kan bygge det op igen. For lige når man får renset de værste smerte ud af sin krop, så begynder alle de små detaljer, der syntes at være så ligegyldige, at dukke op. Hvordan træbordet ridsede dine hænder, sommerfuglene i maven og en halv berøring.

”Du tænker ikke” er skrevet oven på alle de små detaljer, vi alle bliver efterladt med, når nogen eller noget forsvinder. Den er skrevet simpel og nøgternt på en ukulele med tre akkorder. Men da den fik lov til at komme ind i Simon Asks hjemmestudie, og han fik pustet liv i den, blev det en helt ny sang. Sangen blev storslået, larmende, altid i bevægelse som et lokomotiv, der aldrig vil stoppe, og den kunne stå helt selv uden hjælp. Nogle gange fortjener de små detaljer den største opmærksomhed.

Sammen med udgivelsen turnéer KATINKA i Danmark med sit nye album.

31.03 MusikhuZet i Rønne
07.04 Ishøj Kultur Café
08.04 MantziusLive, Birkerød
12.04 Dexter, Odense
13.04 Dexter, Odense
14.04 STARS, Vordingborg
15.04 Harder’s, Svendborg
20.04 Pavillonen, Grenå
21.04 Det Bruunske Pakhus, Fredericia
22.04 Gimle, Roskilde
27.04 Atlas, Århus
28.04 Bygningen, Vejle
29.04 Pumpehuset, Kbh
04.05 Skråen, Aalborg
05.05 Pitstop, Kolding